Menu

Dokumentar Det ekstreme Netværk- en fin intro dog lidt tynd

alt

DR Dokumentaren Et ekstremt netværk om islamfjendske grupper var en fin intro.Dog er det islamfjendske miljø langt mere omfattende.

DR dokumentaren fra igår aftes om "Det ekstreme netværk" som man kan se her, var OK selv om man ikke kom dypt nok ned i miljø.

Sagen er jo nok  at Hr og Fru Danmark på små 40 minutter, nok ikke vil kunne rumme hvor forgrenet "Det ekstreme Netværk" er.

Dokumentaren var dog en fin intro til det islamfjendske miljø. I næste afsnit- hvis DR har mod på sådan et, burde man komme mere kød på og det burde handle om hvordan Trykkefrihedsselskabet, SIAD, SIOE, EDL osv er forbundet til hinanden og om hvordan Lars Hedegaard og Anders Gravers får penge fra de samme kilder.

Faktum er jo for os der i flere år har beskæftiget sig med højreradikalisering og især med de nye islamfjendske grupper,at både Lars Hedegaard og Anders Gravers  er del af samme netværk og begge på hver deres egen måde spiller afgørende og centrale roller i netværket.

Hvis jeg skal pege på et minus, så var det et minus at man i dokumentaren ikke fik at vide at Anders Behring Breivik faktisk i sit brev fra maj 2012 skriver at han havde et samarbejde med SIOA i USA og at han på et tidspunkt samarbejdede med SIOAs tidligere leder Kendra Adams.

Kendra var den person som sammen med Anders Gravers stiftede det oprindelige Stop Islamisation of America. Spencer og Geller kom først til senere.Det ville havde været spænende at få Anders Gravers reaktion på det Anders Behring Breivik skriver i sit brev fra maj 2012.

Læs om Breiviks brev og se hvad han skriver om sit kendskab til og samarbejde med Anders Gravers SIOA i USA.

Dokumentarens fokus var Anders Gravers fra organisationen Stop Islamiseringen af Danmark.Gravers er på få år blevet en central figur i det som i dokumentaren bliver kaldt for et ekstremt netværk af internationale islamfjendske grupper.

Man skal dog være klar over at de grupper som bliver nævnt i dokumentaren, bare er nogen få af de grupper som er med i det islamfjendske netværk. Og man skal nok også være klar over at en gruppe som Danish Defence League i dag nærmest er opløst efter internt uro og konflikter. Mange af gruppens medlemmer er i dag sivet over til andre grupper på den yderste højrefløj. Desuden er mange af Anders Gravers internationale grupper i hans SIOE netværk blot grupper som først og fremmest lever på Facebook og hvis medlemmer ikke beskæftiger sig med andet end at sprede hadsk antimuslimsk propaganda lavet af Counterjihad netværkets bloggere eller "chefideologer".

Jeg har i en større artikelserie fra 2010 "Netværket" nøje beskrevet hvordan der siden terrorangrebet på World Trade Centret i New York 11 september 2001, er skudt op en skov af stærkt islamfjendske grupperinger i Europa og i USA. Grupperne har organiseret sig i et paraplynetværk som omtaler sig selv som Counterjihad Netværket.

Netværket rummer i dag både stærkt konservative tænketanke, ultra kristne og yderliggående zionistiske lobbyer, neokonservative og højrepopulistiske politiske kræfter, såsom den hollandske politiker Geert Wilders og fremtrædende personer fra Sverigesdemokraterne og fra det belgiske parti Vlaams Belang.

Desuden er netværket fyldt af forskelige meningsdannere, der alle har det tilfælles at de er stærkt kritiske overfor begrebet mulitkulturalisme og anser islam ikke for at være en religion, men en ekstrem ideologi som de sidestiller med kommunismen og nazismen.

Foruden tænketanke, meningsdannere og lobbyer består netværket Counterjihad, også af forskelige nationale grupper, der mest af alt kan beskrives som antimuslimske gadeprotest grupper. Ofte består disse grupper af personer som i forvejen er kendte fra forskelige militante eller yderliggående grupperinger på den yderste højrefløj.

Formålet med disse grupper hvor de mest fremtrædende er sådan nogen som English Defence League eller danske Stop Islamiseringen af Danmark, er at fremprovokere konflikter på gadeplan, mellem deltagerne i grupperne og lokale muslimer eller venstrefløjens antiracister.

Målet med gadegruppers aktioner er altid at få mest muligt pressedækning, fordi det for Counterjihad netværket handler om at få sendt mange negative impulser og fotos af uro imellem "etniske" europære og "tilrejsende" muslimer" og ikke mindst "voldlige" antiracister ud i offentligheden, så de "oprindelige" folk dvs. etniske danskere ect. bliver "vækket" - vågner op og indser at Counterjihad netværkets ekstreme og konspiratoriske holdninger om at muslimer er igang med at overtage de vestlige lande er sande.

Strategien med at have veltalende og velklædte chefideologer, såsom danske Lars Hedegaarad, der kan tale til eliten og til politikerne og på den anden side ekstremistiske gadebander der kan lave provokerende aktioner på gadeplan, som samler arbejderklassens og den lavere middelklasses unge omkring modstand mod muslimer og mulitikultur, blev allerede fastlagt på det man i dag må betegne som Counterjihad Netværkets første internationale møde og første spadestik til den form netværket har i dag. (Mødet er beskrevet i artiklerne om Netværket- del 2)

Dette første møde foregik i København i 2007 på den afdøde politiker Preben Møller Hansens Kro - Danske kro. Nogle af deltagerne til det første Counterjihad møde i Københan var folk fra Den danske forening, Anders Gravers fra Stop Islamiseringen af Danmark, den norske blogger Fjordman, manden bag den danske blog Snaphanen, Henrik Ræder Clausen som har været opstillet for Dansk Folkeparti som partiets EU kandidat for nogen år siden og som står bag bloggen Europe News, sammen med sin tyske kæreste som også er del af Counterjihad Netværket, Ekeroth fra Sverigesdemokraterne som i starten af året skabte overskrifter i svenske aviser, efter at det svenske dagblad Expressen havde offentliggjort en video ,hvor man ser ham og to andre fremtrædende politiker fra Sverigesdemokraterne overfuse med racistiske gloser en kendt svensk muslimsk debattør og så Asger Engberg Trier som i dæknavnet Michael Jensen præstenterede sig som Stop Islamiseringen af Danmarks og netværkets chefideolog.

 

Foto: Nogle af deltagerne foreviget på Den danske kro Counterjihad mødet 2007 København.

Foruden alle disse mennesker deltog også en af Counterjihad netværkets allervigtigeste personer nemlig amerikaneren Edvard Ned May- manden bag bloggen Gates of Vienna.

Ned May er bindeledet mellem amerikanske og europæiske counterjihadister, hans blog Gates of Vienna spilllede fra start en helt afgørende rolle i opbygningen af det internationale Counterjihad netværk. Ned Mays første kontakter i Danmark var blandt andet manden bag bloggen Snaphanen og det tidligere medlem af Dansk Folkeparti Henrik Ræder Clausen fra bloggen Europe News. Henrik Ræder Clausen har og er dypt involveret i driften af Gates of Vienna.

I de første år af opbygningen af Counterjihad netværk, som dengang tilbage i 2007 primært bestod af forskelige bloggere og få islamfjendske grupper såsom Stop Islamiseringen af Danmark og så amerikanske internetaktivister der forsøgte at bekæmpe det de opfattede som jihadaktivitet på internettet, alle disse gruppers første aktiviteter på at danne et netværk blev styret elektronisk fra Danmark.

Den allerførste elektroniske brugerflade for det nye Counterjihad netværk blev administreret og styret af en person som var ansat som webmaster på DTU (Dansk teknisk Universitet) i kraft af sin stilling som webmaster "lånte" Counterjihad netværket DTUs server og brugte den som netværkets første mailserver. Så Danmark har i høj grad fra start spillet en meget central rolle i at forbinde Europa og USA i fælles krig mod islam.

Se her hvordan Counterjihad netværet var opbygget i starten tilbage i 2007.

Her kan du se hvordan de første medlemmer af Counterjihad kommunikerede med hinanden.

Edvard Ned May har i dag både kontakt til personer som Lars Hedegaard fra Trykkefrihedsselskabet og til grupper som English Defence League. Ned May sådan står han f.eks. opførst som rådgiver på Trykkefrihedsselskabets liste over internationale rådgiver for deres Internationale Trykkefrihedsselskabet i Canada.

Edvard Ned May er også manden bag islamfjendske gruppers første logo - Holger danske vågner. Loget hvor man ser Holger Danske åbne et blåt øje blev brugt af blandt andet Stop Islamiseringen af Danmark.


Counterjihad netværket har flere mål med sit arbejde.


1: Via politik og lobby at bearbejde de lokale politiske systemer og meningseliten hen i en retnining hvor multikulturalisme og islam opfattes ekstremt negativt.


2: Via gadeaktivisme og internettet (Blogs, debat mm.) at  vække den lokale arbejder og lavere middelklasse til en mere direkte og agressiv modstand mod muslimer, islam og indvandrerer fra ikke europæiske lande.


3: At lægge pres på de lokale regeringers udenrigspolik til fordel for den yderste højrefløj i Israel i forhold til palæstinensernes krav.
Dette er de tre overordnet mål som Counterjihad netværket arbejder hen imod.


Grupper som blev vist i DR dokumentaren Det ekstreme netværk er blot kransekager i netværket.

De ægte bagmænd bag Counterjihad er ikke folk som Anders Gravers eller Pamela Geller, Robert Spencer mf. De ægte bagmænd findes i de amerikanske tænketanke, der hvert år sprøjter millioner af dollars ud til støtte for aktiviteter, der skal  fremme den neokonservative og pro-zionistiske amerikanske højrefløjs interesser både i Mellemøsten og i Europa.

Det er disse pengemænd der er med til at betale for at en arbejdsløs slagter som Anders Gravers har råd til at rejse rundt og bo på dyre hoteller sammen med sine faste livvagter.

Der er ingen danskere der bidrager nok økonomisk, til at Stop Islamiseringen af Danmarks leder kan rejse rundt og leve uden arbejdsindtægt.

Anders Gravers er først og fremmest vigtig for netværket internationalt, fordi hans aktivisme på gadeplan giver gode fotos som kan spredes rundt til blogs som Jihad Watch og Atlassrug, Anders Gravers er på ingen måde vigtig her i Danmark, tværtimod anser Politiets Efterretningstjeneste ham for at være et problem og hans organisation overvåges tæt.

Anders Gravers rolle er at piske negativ stemning op blandt danskere og skabe had til muslimer og islam i Danmark, så det internationale netværk Counterjihad netværket,nemmere kan nå sine internationale mål - ganske enkelt fordi de mener at jo mere had til muslimer i Europa, jo mere utilfredshed bland folk lokalt, jo mere pres på politikerne. Kort sagt klassisk propaganda.

 

Læs mere:


Dem der gerne vil læse mere om Counterjihad og deres stærke pengemænd og om hvem der modtager deres mange millioner, kan læse artiklen som blev bragte på P77 i forbindelse med vores serie Netværket. Artiklen er skrevet af amerikaneren Max Blumental som beskæftiger sig med amerikansk udenrigspolitik og med den amerikanske Israel-lobbyes indflydelse på konflikten mellem Israel og Palæstina.

Det store Islamofobiske korstogt af Max Blumental.

Ønsker man at dykke ned i Counterjihad universet kan man læse P77 artikelserien Netværket.

http://www.p77.dk/radikalisering/80-tema-netvaerket/325-netvaerket-del-1-et-netvaerk-af-netvaerk

Læs også om Anders Gravers og hans problemer med sin bankforbindelse Morsø Bank der ønsker at afbryde kundeforholdet til Anders Gravers, på grund af manglende dokumentation fra Anders Gravers og SIAD.

http://p77.dk/radikalisering/danmark/787--bank-smider-muslimhader-forening-ud

Last modified onSunday, 18 August 2013 13:52

Vær med i debatten

Log In

Log in with Facebook

Forgot your password? / Forgot your username?